|
Kursistrådets medlemmer og arbejde :
Sprogcenter Aalborg har et kursistråd bestående af kursister, som frivilligt melder sig til arbejdet i kursistrådet. Antallet af medlemmer varierer afhængigt af hvor mange, der har lyst til at deltage.
Medlemmerne findes ikke ved valg, fordi det er for omstændelig en proces, og fordi erfaringen har vist, at der er plads til alle dem, som har lyst til at være med. Desuden vælger kursistrådets medlemmer ét medlem til at repræsentere skolens kursister i Aalborg Kommunes Integrationsråd.
Ud over at sikre kursisterne medindflydelse er formålet med kursistrådet at indføre kursisterne i demokratiske principper og demokratisk kultur, og at udvikle kursisternes personlige og danskmæssige kompetencer.
Kursistrådet holder kursistrådsmøde ca. en gang om ugen. På møderne drøftes sager vedrørende skolens forhold og fremtid. Desuden holder kursistrådet møde med skolens leder mindst 4 gange årligt. Her informerer skolens leder kursistrådet om ændringer og beslutninger, og kursistrådet stiller spørgsmål eller kommer med forsalg til forbedringer på baggrund af deres samtaler med skolens kursister. For at sikre kontakten mellem kursistrådet og kursisterne tilstræbes det, at kursistrådet kommer på besøg i klasserne i løbet af skoleåret.
|